Fugleskydning kan spores tilbage til Frankrig i 1200-tallet og bredte sig herfra til Tyskland og Nederlandene. Dengang kaldte man denne idræt for papegøjeskydning (heraf udtrykket: at have skudt papegøjen) og våbnene var bue eller armbrøst med stumpe pile uden spids.
I 1300-tallet når papegøjeskydningen til Danmark, og i 1500-tallet bliver ildvåben mere almindelige.
Fra første færd var fugleskydningselskaberne organiseret som lav, der skulle tjene til at fremme forsvarsviljen og evnen hos borgerne i datidens frie købstæder, men efterhånden mistede de deres militære betydning og blev i højere grad selskabelige foreninger for byernes bedre borgerskab.
I Danmark er fugleskydningen på retur i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, men med skyttesagens opkomst i midten af 1800-tallet – vi skulle jo træne, så vi kunne gi’ tysken en ordentlig velkomst, hvis han kom igen, så blomstrer skytteforeninger op overalt også i de små landsogne, og mange af disse begynder at afholde årlige fugleskydninger.
I England hedder det: Shooting at the Popinjay (el. Popingo), men her skydes med bue og pil.
Indtil 1974 skød man på en fugl med metalbeslag.
Over halvdelen af beslagene var påsat, så de kunne falde for et enkelt velrettet skud. Til gengæld var nogle af dem meget små eller smalle og horisontale, så man skulle være temmelig omhyggelig med sigtning og aftræk.
Resten af beslagene var kraftigere plader, der ikke var vanskelige at ramme, men som kunne sidde særdeles godt fast, så der skulle mange skud til før de faldt ned. Her gjaldt det om at være heldig at komme til bukken, når pladen var blevet løsnet af de foregående skytter, men også her spillede dygtighed ind; den erfarne skytte ville vide, hvor på pladen han skulle placere sit skud for, at den med størst sandsynlighed faldt ned.
Efter 1974, da metalbeslagene blev forbudt, skyder vi, som I ved, efter en træfugl, hvor det gælder om at gennembore hele grænselinjen mellem fuglen og henholdsvis kronen, halen og vingerne, så de falder af. Fuglen er fastgjort bagfra med en enkelt rundstok, som er markeret med en rund ring på fuglens bryst (brystpladen). For at nedskyde selve fuglen, skal denne ring gennemhulles.
Efter 1974 kan man altså ikke længere med et enkelt velrettet skud sikre sig en præmie, men på sætte sin lid til heldet, nemlig at man står for tur, når et enkelt skud kan få en fugledel til at falde.
Det er karakteristisk for de fleste fugleskydninger, at man ikke skyder for sig selv, men for et af de øvrige medlemmer, som så får præmien for eventuelle nedskud. I mange foreninger behøver han for resten ikke behøver at være til stede. Skytten får dog også en lille præmie. I vores forening skydes der efter en lukket liste, så man ikke ved, hvem man skyder for.
Ved 100-års jubilæet i 2002 fortalte den gamle formand, Jørgen Stub at under en fest i Herthadalen 4. August 1902 besluttede nogle Lejre-borgere at danne en fugleskydningsforening, og den 20. september 1902 afholdes den første fugleskydning i Lejre. Men om det holder vand er ikke til at vide.
De tidligeste trykte love for foreningen vi er i besiddelse af, er dateret i 1936. Her hedder vi Fugleskydningsselskabet for Lejre, Hvalsø med Omegn. I den gamle protokol er indskrevet en liste over fuglekongerne fra 1921, men der er også fundet en maskinskrevet liste med fuglekonger fra 1902 til 1947, og de er identiske fra 1921. Det mærkelige er at kongerne far 1902 til 1928 betegnes som hørende til Fugleskydningsselskabet L.H. & O. stiftet 1882. Vi har en vinge af sølv med inskriptionen LHO, stiftet i 1882.
Vi har ingen protokol før 1934, og de findes heller ikke på Lokal Historisk Arkiv, så spørger man sig selv, hvor befinder Hvalsø sig så i historien.
Jørgen har været i kontakt med Hvalsø Lokal Historiske Arkiv og fået billeder fra fugleskydningen fra 1936 og gennem krigsårene, men denne skydning fandt sted på Drejergården i Hvalsø, men det har ikke noget med os at gøre.
Jørgen har været på Roskilde Bibliotek og læst Roskilde Dagblad fra dagene omkring vores start i 1902. Deraf fremgår at ved fugleskydningen d. 20. september for vor forening, ankom under frokosten kl. 12 en damekomite som overrakte foreningen den fane som vi har anvendt i 100 år. På denne fane står ”Fugleskydningsselskabet L.H.O. 1902”. Denne skydning er omtalt i referatet fra bestyrelsesmødet 7. september 1945. Beskrivelsen er så udførlig, at der på dette tidspunkt må have foreligget en ældre protokol. Jeg tror nu alligevel mere på 1882, det giver damerne lidt mere tid til at lave fanen.
Medlemstallet var 21-23 fra 1934 (hvor vi har tal fra) og frem til 1953, så steg det til omkring 30. Midt i 60’erne blev det ca. 50 og midt i 70’erne ca. 60, hvor det har været siden.
Fugleskydning onsdag d.13.6.34: Fuglekongen politibetjent Petersen, Roskilde afhentedes kl. 7.30. Kl. 10 ekstraordinær generalforsamling på Lejre Hotel (Valg af 2 dommere).
Kl. 10.30 begyndte skydningen. Da 3 gevinster var nedskudt var klokken blevet 12;00 og brødrene stævnede da til den hårdt tiltrængte frokost med den traditionelle skildpadde. Kl. 15.00 var skydningen slut. Kl. 18.00 uddeltes præmier, og herefter gik man til middagen med damer.
Her bød formanden velkommen. Hansen, Tuborg depot, talte for Konge og Fædreland. Bestyrer Sørensen, Skullerupholm Teglværk for flaget. Politibetjent Petersen, Roskilde, for Fuglekongen. Formanden talte for Damerne. Maskinfabrikant Petersen, Roskilde, for Skyttekongen, Gdr. N.P.Nielsen, Tokkerup, talte for foreningen. Der blev ved skydningen afgivet 290 skud.
Man arrangerede også udflugter i 1935 var man (6 brødre med damer) på trekroner, hvor formanden og Politibetjent Petersen havde ligget som soldater, og i 1937 var man på Carlsberg. I denne periode blev der holdt andegilde om efteråret og torskegilde i februar. De to kammeratskabsaftener, vi har nu, blev indført i 1955.
1940: Ingen fugleskydning. intet kontingent,men indsamling til en gave.
1941: Ingen fugleskydning. Bestyrelsen skulle arrangere en frokost med damer men det blev aldrig til noget.
1942: Fugteskydning d. 29.6. 40 års jubilæum som ikke blev til noget Fuglekongen bryggeriejer Christiansen ankom til stationen kl. 9.33 og blev afhentet her. Ved ankomsten til kroen bød han på morgenkaffe. Der blev skudt med luftbøsse, fuglen var af pap og p1aderne sat på med sytråd.
Fuglen viste sig at være meget sejglivet, da der kl. 1 kun var faldet en gevinst. Så gik brødrene til frokost, hvor den traditionelle skildpadde blev serveret. Efter frokost blev der foretaget ændringer ved fuglen. Brystpladen fald ved 5-tiden. Der blev affyret 588 skud. Så var der tid til et spil kegler inden festen kl. 6.
1943: Fugleskydning ;d.. 23.6. Ingen middag p. gr. a. trafikholdene. Fuglekongen blev hentet ved stationen. Der deltog kun 8 medlemmer, det mindste antal nogensinde.
1944: Fugleskydning d. 5.7. Vejret var så smukt, at damerne kom cyklende til kroen om aftenen. På grund af den svære tid, var der ikke indkøbt præmier, pengene vil blive sendt til vinderne.
1945: Fugleskydning d. 5..9. Husk brødkort og smørkort til festen.
Da jeg blev medlem af foreningen i 1976 foregik fugleskydningen på Lejre Kro. Bestyrelsen havde været til tidlig morgenmad hos den afgående fuglekonge. Vi mødtes med dem på Blæsenborgvej og gik i procession med tre sølvbryllupsmusikanter i spidsen for fanen, fuglekongen og os andre. På kroen skød vi på den daværende skydebane. Efter skydningen var der frokost på kroen, hvorefter vi spillede kegler på keglebanen om, hvem der skulle give cognac til kaffen. Derefter tog vi hjem for at hente de (således stod der i indkaldelsen) feststemte damer. Kl. 18. mødtes vi igen. Denne gang på Osted Kro, hvor der var festmiddag og taler samt præmieuddeling. Aftenen sluttede med dans. Det blev en noget dyr og for herrerne også noget lang dag. En vis træthed kunne også komme over enkelte af herrerne.
Da deltagelsen ved specielt aftenfesten var vigende, gik den tidligere formand Thorsager Olesen i tænkeboks.
Et af problemerne var damernes rolle i foreningen. Ganske vist er der selskaber hvor damer kan optages som medlemmer, f. eks. Lillerød og Omegns Fugleskydningsselskab, som i 1992 fik en kvindelig fuglekonge (sic), men så vidt ønskede vist ingen at gå. I 1954-56 havde damerne spillet kegler og skudt til skive om eftermiddagen og også til dem var der gevinster.
I 1962 blev det bestemt, at der ikke skulle damer med til fugleskydningsfesten, i stedet ville man lave en udflugt med damer om efteråret. Den model kørte indtil 1966, hvor der igen blev middag med damer på fugleskydningsdagen.
I 1982 foreslog Thorsager Olesen, at skydningen som sædvanligt skulle være om formiddagen på Lejre Kro. Kl. 14 mødte brødrene med damer på Kroen og fik velkomstdrink, medens damerne skød med luftbøsse til skive. Der skulle også her være en lukket liste, således at der var to 1. præmier og to 2. præmier. Derefter var der frokost på kroen og til slut dans til kl. 21. Denne model blev vedtaget på generalforsamling dette år. Og blev anvendt frem til og med 1996, men så lukkede kroen.
I 1997 kunne vi stadig bruge kroens skydebane, men frokosten blev holdt i Borrevejle.
I 1998 var vor nuværende skydebane bag Allerslev Skole færdig og kunne indvies i et ubehageligt blæse og regnevejr. Frokost igen i Borrevejle. Fra 1999 til 2003 foregik frokosten (samt øvrige møder) i Schweitzerhuset i Herthadalen. Bl. a. en minderig 100-års fest i september 2002. Derefter gik vi over til at benytte Felix til fugleskydningsfesten, hvad der betød et noget større arbejde for bestyrelsen, men til gengæld venligere priser på drikkevarer.
På sidste generalforsamling (i 2011) kom det frem, at mange af damerne ikke fandt Felix særlig festlig. Kjeld Nimgaard foreslog, at fugleskydningsdagen igen bliver en dag uden damer, men at vi i stedet holder en efterårsfest i mere festlige omgivelser. Det er bestyrelsen gået ind for, og vi arbejder i øjeblikket på en model Lindenborg Kro, hvor vi kan spise i et separat lokale og så overvære showet og deltage i dansen i det store festlokale. Vi håber meget på medlemmernes opbakning til denne plan.
Som sagt så gjort, Sommerfesten i 2012 blev uden damer. Den blev meget hyggeelig, men uden damer var det nu ikke så festligt endda. Vi udnyttede nu, at 2012 var jubilæumsår (110 eller 130 år). Så kunne vi tage af jubilæumsfonden til festen med Damer i oktober. Planen var, at der først skulle være dameskydning med dartpile i kælderen, så skulle vi spise for os selv i den gule sal på Lindenborg, men uden musik. Efter middagen skulle vi have kaffe og overvære showet sammen med kroens øvrige gæster, og til slut dans. Bestyrelsens “onde” plan var, at når der var andre på dansegulvet, ville det inspirere skydebrødrene til også at slå sig løs.
Det gik lidt anderledes: Det øvrige selskab viste sig at være en 80års-fødselsdagsfest, som blev aflyst, da fødselaren var blevet syg. Vi kunne derfor bruge hele kroen og fik også pianisten Hans Peter stillet til rådighed. Jens Wartenberg og Erik Grip holdt flotte taler. Underholdningen var også meget fin, så da Hans Peter spillede op, var der ingen ende på danselysten. Der deltog 23 damer og 26 skydebrødre i festen.
Modellen havde bare én fejl. Den var dyr, og uden tilskud fra jubilæumsfonden var der meget få som gik ind for den. Derfor gik vi i 2013 tilbage til damedeltagelse ved sommerfesten. Her var der 33 brødre og 22 damer med.
Dette er de 10 link til Fugleskydningsselskabets 10 album på Google Photo.
Et fra fugleskydningen i 2017,
Et fra fugleskydningen i 2015,
Et fra fugleskydningen i 2014,
Et fra fugleskydningen i 2013,Et med alle skyttebillederne fra 2013,
Et fra 110-års jubilæumsfesten i 2012 (incl. “John Mogensen”-video),
Et fra fugleskydningen i 2012,
Et fra fugleskydningen i 2011,
Et med alle skyttebillederne fra 2011 og endelig
Et med billeder fra festen fra 100-års jubilæet i 2002.
Kom med til fugleskydning i Lejre og oplev hyggeligt samvær, festelige arrangementer og selvfølgelig årets store fugleskydningsdag – hvor du kan blive den næste fuglekonge.
Formand: Thomas Andersen
E-mail: fugleskydning@gmail.com
Mobil: 20 97 09 01